Udvikling af design

Idegenerering

Min glæde og begejstring for netop beton/flydespartel skyldes en fascination over alle de muligheder der er i at fremstille smukke og brugbare brugskunst ud af ”noget gråt pulver og vand og lidt maling”.

Ofte kommer en ide spontant, fordi jeg enten ser et behov for dette, eller fordi jeg inspireres af forskellige kunstnere.

Fra før ideen opstår og den færdige figur er klar til salg, går der lang tid med mange overvejelser og afprøvninger af forskellige materialer og fremstillingsmetoder. Men også en kontinuerlig proces i at videreudvikle og forfine de metoder, materialevalg og teknikker, jeg gør brug af i forvejen.

Skitse

2D grafik

3D scanning

3D modellering

3D bearbejdning

Klargøring til 3D

3D print

Latex og silikone forme

Betonstøbning

De figurer jeg designer og fremstiller bliver fortrinsvist fremstillet i beton (som kan være i farven grå eller hvid) eller i flydespartel.

Til hver form vurderer jeg hvor lind massen skal være, samt om brugskunsten skal fremstilles i beton (cement, sand og vand) eller flydespartel.

Efterfølgende blander jeg pulveret i vand med håndkraft, og når massen er som den skal være, hælder jeg den i forme, som er forberedt til støbning. Herefter skal figuren tørre og hærde. Afhængig af materialet varer processen fra 4 timer til 2 døgn pr. figur. Efter hærdningen tager jeg figuren ud af formen, hvorefter figuren bliver efterset og slebet. Efterfølgende tørrer og hærder figuren i flere døgn, før jeg kan bearbejde figuren med skyggemaling, kalkmaling eller decoupage.

Efterbearbejdning

Ofte er det først, når jeg sidder med genstanden i hånden og vender og drejer den, jeg vurderer hvordan det færdige resultat kan se ud, og hvilken efterbehandling jeg giver det. Alt fremstilles i hånden til allermindste detalje.

Jeg benytter mig tit af en maleteknik, der kaldes ”skyggemaling”. Her bliver figuren lidt mørkere i de konturer figuren har, og ujævnhederne der er i overfladen, træder frem.

Herefter sætter jeg alle mine malinger frem og sammensætter dem på kryds og tværs, mens jeg sidder og overvejer, hvilke der sammen kan give den smukkeste effekt.

Efter nøje overvejelser beslutter jeg mig og maler figuren. Selv på dette tidspunkt bliver jeg ved med at overveje, hvilke typer maling og farvevalg der giver det smukkeste resultat.

Malingen køber jeg hos ”Nostalgi på landet”, der er en lille lokal butik Nordfyn og som ifølge dem: ”Har Danmarks største udvalg af kalkmalinger”.

Jeg holder meget af at bruge netop deres kvalitetsmalinger til mine produkter, da de giver en meget smuk og holdbar overflade med en masse pigment og dermed et smukkere slutresultat.

Nogle af figurerne bliver solgt som ”rå” figurer, andre bliver efterbehandlet med maling eller både med maling og Découpage. Decoupage er en gammel teknik, hvor jeg anvender servietter eller rispapir til at give figuren mønster. Udenpå det dekorerede område lakerer jeg med decoupagelak. Figurer der er efterbehandlet med decoupage, skal stå indendørs og tørt.